Serbisk datid (perfektum): radio sam / radila sam
Perfektum er den datid serberne bruger, hver gang de fortæller om noget, der er sket. Den består af to dele: den korte form af „biti“ (sam, si, je, smo, ste, su) og et L-tillægsord, som du danner ved at fjerne -ti fra infinitiv og sætte en endelse på. Det smarte — og det fælde-agtige for os danskere — er, at tillægsordet bøjes efter køn og tal. En mand siger „Radio sam ceo dan.“, en kvinde „Radila sam ceo dan.“ I tredje person bruger du „je“: „Ana je kupila hleb.“ Og i flertal får tillægsordet -li: „Gde ste bili?“ Husk to ting: enklitikken er obligatorisk, og den må aldrig stå først — den sidder altid på andenpladsen.
Eksempler
- Radio sam ceo dan. I worked all day.
- Ana je kupila hleb. Ana bought bread.
- Gde ste bili? Where were you?
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Vil du fortælle, hvad du lavede i går? Så har du brug for perfektum — den daglige datid. Men pas på: formen ændrer sig efter talerens køn. En mand siger én ting, en kvinde en anden. Lad os lære det helt.
-
Perfektum er samtalens vigtigste datid. Uden den kan du hverken fortælle en historie eller sige, hvad der skete i går. Den består af to dele: den korte form af verbet „biti“ og det såkaldte handletillægsord — formen på bogstavet L.
-
Den første del er enklitikken af verbet „biti“. „Ja sam, ti si, on je, mi smo, vi ste, oni su.“ Netop den korte, ubetonede form, du allerede kender — og som aldrig står først i sætningen.
-
Den anden del er handletillægsordet. Du danner det ud fra infinitiv: fjern „-ti“ og tilføj en endelse efter køn. „Raditi“ giver „radio“ i hankøn, „radila“ i hunkøn, „radilo“ i intetkøn og „radili“ i flertal. Tillægsordet retter sig efter subjektet, ligesom rigtige tillægsord.
-
Lad os sætte det sammen. En mand, der taler om sig selv, siger — handletillægsordet „radio“ plus enklitikken „sam“: Radio sam ceo dan. Det betyder „Jeg arbejdede hele dagen“. Bemærk, at „sam“ kommer efter tillægsordet, på andenpladsen i sætningen.
-
Nu den samme sætning, men en kvinde taler. Tillægsordet ændres til „radila“. Alt andet er det samme — kun endelsen følger talerens køn: Radila sam ceo dan. Hvis du er kvinde, lyder „radio sam“ forkert — altid „radila sam“.
-
Tredje person. „Ana je kupila hleb.“ Subjektet er Ana, en kvinde, så tillægsordet er „kupila“. Og enklitikken for tredje person er „je“: Ana je kupila hleb. Hvis subjektet var en mand, ville det være „kupio“ — „Marko je kupio hleb“.
-
Og i flertal? Tillægsordet får endelsen „-li“. „Gde ste bili?“ — vi spørger flere mennesker, så tillægsordet af verbet „biti“ er „bili“: Gde ste bili? Her er „ste“ enklitikken for „vi“, og „bili“ er flertalsformen.
-
Her er hele billedet med verbet „raditi“ i alle personer. Husk: tillægsordet viser køn og tal, og enklitikken viser person. To dele, to opgaver — og de følges altid ad.
-
Nu den hyppigste fejl. En kvinde, der siger „ja sam radio“, laver en kønsfejl — tillægsordet skal være „radila“. Dit eget køn skal være synligt i datid.
-
Og en anden fejl: at udelade enklitikken „biti“. Tillægsordet alene er ikke en sætning. „Ja radio“ er ikke korrekt — det skal være „Ja sam radio“. „Sam“ må ikke forsvinde.
-
Endnu en lille ting om ordstillingen. Enklitikken må ikke stå først. Hvis sætningen begynder med tillægsordet, siger du „Radio sam“. Men hvis den begynder med subjektet eller et andet ord, kommer enklitikken straks efter — „Ja sam radio“. Altid på andenpladsen.
-
Lad os opsummere. Perfektum er enklitikken „biti“ plus handletillægsordet på L. Tillægsordet retter sig efter køn og tal: radio, radila, radilo, radili. Udelad ikke enklitikken, og hold den på andenpladsen. Nu kan du tale om dagen i går.