Fremtid på serbisk (futur I): ću raditi og radiću
Vil du fortælle, hvad du skal i morgen, har du brug for futur I — den serbiske fremtidsform. Den består af to dele: den tryksvage kortform af „hteti“ (ću, ćeš, će, ćemo, ćete, će) plus hovedverbets infinitiv. Der findes to skrivemåder med præcis samme betydning. Står kortformen først, bliver infinitiven hel: „Sutra ću raditi.“ Står verbet først, falder „-ti“ væk, og delene smelter sammen til ét ord: „Radiću sutra.“ Spørgsmål fungerer ligesådan: „Šta ćeš jesti?“ Pas på de to klassiske fejl: skriv aldrig „radit ću“ eller „raditiću“ — kun „radiću“ — og lad aldrig kortformen stå allerførst i sætningen.
Eksempler
- Sutra ću raditi. I'll work tomorrow.
- Radiću sutra. I'll work tomorrow.
- Šta ćeš jesti? What will you eat?
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Vil du sige, hvad du skal lave i morgen? Så har du brug for futur prvi — fremtidsformen. Den dannes nemt, men har en fælde i stavemåden, som forvirrer næsten alle. Lad os få den ryddet af vejen én gang for alle.
-
Futur prvi er fremtidsformen — til planer, hensigter og forudsigelser. Den består af to dele: kortformen af verbet „hteti“ og hovedverbets infinitiv. Kortformen kaldes enklitika: ću, ćeš, će.
-
Her er hele enklitikaen af verbet „hteti“. „Ja ću, ti ćeš, on će, mi ćemo, vi ćete, oni će.“ Det er korte, tryksvage former — lær dem udenad, for de er hjertet i hele tiden.
-
Nu det vigtigste: der findes to måder at føje enklitikaen og infinitiven sammen på. Den første — står enklitikaen først, forbliver infinitiven hel: „ću raditi“. Den anden — står verbet først, fjernes „-ti“ fra infinitiven, og enklitikaen smelter sammen med det til ét ord: „radiću“.
-
Lad os begynde med den første form. Sætningen åbner med adverbiet „sutra“, så kommer enklitikaen lige efter, og infinitiven forbliver hel: Sutra ću raditi. Det betyder „I'll work tomorrow“. Enklitikaen „ću“, så hele infinitiven „raditi“ — adskilt.
-
Nu samme betydning, men i den anden form. Hvis verbet åbner sætningen, fjerner vi „-ti“ fra „raditi“ og sætter „ću“ på — vi får ét ord: Radiću sutra. „Raditi“ minus „-ti“ giver „radi-“, plus „ću“ giver „radiću“. Samme fremtid, bare sammensat.
-
Spørgsmål laves på samme måde. „Šta ćeš jesti?“ — spørgeordet „šta“ står først, så kommer enklitikaen „ćeš“ efter, og infinitiven „jesti“ forbliver hel: Šta ćeš jesti? „What will you eat?“ Anden person ental — „ćeš“.
-
Tredje person flertal. „Oni će doći večeras.“ Subjektet „oni“ står først, så kommer enklitikaen „će“ efter, og infinitiven „doći“ forbliver hel: Oni će doći večeras. „They'll come tonight.“ Med verbet først ville det være „Doći će večeras“.
-
Her er hele billedet af verbet „raditi“ i begge former og i alle personer. Til venstre den adskilte form, til højre den sammensatte. Begge er korrekte — du vælger efter ordstillingen i sætningen.
-
Og nu fælden, vi startede med. Når du føjer verbet og enklitikaen sammen, skriver man ikke „radit ću“ og heller ikke „raditiću“. „-ti“ fjernes helt, og først da sættes enklitikaen på: „radiću“. Ét ord, uden mellemrum, uden „t“ foran.
-
Den anden fejl handler om ordstillingen. Enklitikaen er tryksvag og står aldrig først i sætningen. „Ću raditi sutra“ duer ikke. Det skal være „Sutra ću raditi“, eller sammensat „Radiću sutra“.
-
En lille bemærkning om verber på „-ći“, som „doći“ eller „reći“. De har ingen „-ti“ at fjerne, så de har ingen sammensat form med forkortelse — du siger „doći ću“ eller „ja ću doći“, men ikke „doćiću“. For dem er der kun den adskilte form tilbage.
-
Lad os opsummere. Futur prvi er enklitikaen „hteti“ plus infinitiven. Hvis enklitikaen går først, forbliver infinitiven hel: „ću raditi“. Hvis verbet går først, fjerner du „-ti“ og sætter sammen: „radiću“. Aldrig „radit ću“, og aldrig enklitikaen først. Nu kan du tale om alt det, der venter forude.