Passiv på serbisk: se-passiv og perfektum participium
Serbisk danner passiv på to måder, og forskellen mellem dem er hele pointen i denne lektion. Den første er se-passiven: du tager et aktivt verbum i 3. person (ental eller flertal) og tilføjer partiklen “se”. Resultatet beskriver en igangværende proces eller en generel sandhed, og handlingens udfører nævnes ikke. Den anden er den participielle passiv: “biti” (at være) plus et perfektum participium, der beskriver et færdigt resultat eller en tilstand. For en dansktalende er broen til serbisk faktisk ret tydelig, så læn dig op ad det, du allerede kan. På dansk har vi en s-passiv (“huset bygges”), der ligesom serbisk se-passiv handler om selve processen, og vi har en tilstandspassiv med være + perfektum tillægsform (“huset er bygget”), der ligesom biti + participium handler om resultatet. Mappingen er altså: se-passiv svarer til vores s-passiv (proces), mens biti + participium svarer til være + perfektum participium (resultat). Proces over for resultat ser sådan ud i praksis. “Knjiga se čita” betyder “bogen læses” (den er ved at blive læst, en almen handling). “Ovde se govori srpski” betyder “her tales serbisk”. “Kuća se gradi” betyder “huset bygges” – byggeriet er i gang lige nu. “Pismo se piše” betyder “brevet skrives”. Så snart handlingen er afsluttet, og du vil pege på selve tilstanden, skifter du til participiet: “Most je sagrađen” (“broen er bygget”), “Kuća je sagrađena” (“huset er bygget”), “Pismo je napisano” (“brevet er skrevet”) og “Vrata su otvorena” (“døren er åbnet”). Det helt nye, du skal træne som dansker, er at participiet retter sig efter subjektet i køn og tal – noget vores danske tillægsform næsten ikke gør (bygget bliver stort set ved med at være bygget). På serbisk får du fire endelser: hankøn får ingen endelse (sagrađen), hunkøn får -a (sagrađena), intetkøn får -o (sagrađeno), og flertal får -e (sagrađene). Bemærk “vrata” (intetkøn i flertal), der derfor giver “otvorena”. De typiske fejl er til at forudse. (1) Man glemmer at bøje participiet og lader det stå i hankøn: “Vrata su otvoren” er forkert – det skal være “Vrata su otvorena”. (2) Man bruger participiet om en igangværende proces: “Kuća je sagrađena” kan ikke betyde “huset er ved at blive bygget nu” – til det bruger du “Kuća se gradi”. (3) Man vælger forkert form af “biti” (je/su). (4) Man overbruger passiven, hvor en aktiv sætning lyder mere naturlig. Hold proces og resultat adskilt, bøj participiet efter køn og tal, og du har styr på serbisk passiv.
Eksempler
- Knjiga se čita. The book is (being) read.
- Most je sagrađen. The bridge was built.
- Vrata su otvorena. The door is open(ed).
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Serbisk har to måder at udelade den, der gør noget, og sige at en ting blev gjort. Bland dem sammen, og sætningen lyder forkert.
-
Passiv lader dig tale om en handling uden at nævne, hvem der gør den. Nyheder, skilte og formelle tekster lever af det. Serbisk bygger det på to måder, hver med sin egen opgave.
-
Her er opdelingen. se-passiven sætter det lille ord se på et aktivt verbum og beskriver en proces — noget i gang eller generelt. Particippassiven bruger biti, at være, plus et participium og beskriver et færdigt resultat.
-
Start med se-passiven. Tag et aktivt verbum, tilføj se, og objektet bliver subjekt. Handlingen sker bare. Knjiga se čita. Bogen bliver læst.
-
Den passer perfekt til generelle sandheder og igangværende processer, hvor det ville være meningsløst at nævne en aktør. Ovde se govori srpski. Her tales der serbisk.
-
Nu particippassiven. Du tager biti, verbet at være, og tilføjer et perfektum participium — en særlig form dannet af verbet. For de fleste verber ender den på -n eller -t. sagrađen bygget, otvoren åbnet, napisan skrevet.
-
Denne form angiver det færdige resultat. Broen bliver ikke bygget — den står færdigbygget. Most je sagrađen. Broen blev bygget.
-
Og her er hagen ved participiet. Det er et adjektiv i forklædning, så det skal stemme med subjektet i køn og tal. Most er hankøn, altså sagrađen. Gør subjektet hunkøn, intetkøn eller flertal, og endelsen ændrer sig.
-
Se kongruensen i praksis. Subjektet er hunkøn ental, så participiet får et -a. Kuća je sagrađena. Huset er blevet bygget.
-
Og her er subjektet intetkøn flertal — vrata, døre — så participiet ender på -a efter det mønster. Vrata su otvorena. Døren er åbnet.
-
Stil de to ved siden af hinanden, og du mærker forskellen. se-passiven maler processen; participiet angiver resultatet. Pismo se piše. Pismo je napisano. Brevet bliver skrevet. Brevet er skrevet.
-
Nu fejlen, alle laver. Participiet er ikke fastlåst — lad det stå i grundformen hankøn, og det støder sammen med subjektet. Dørene er intetkøn flertal, så endelsen skal følge med.
-
Og grib ikke til participiet, når du mener en igangværende proces. For at sige, at huset bliver bygget lige nu, vil du have se-passiven — participiet ville sige, at det allerede står færdigt.
-
Så husk tre ting. Verbum plus se er procespassiven. Biti plus participium er resultatpassiven. Og det participium stemmer altid med sit subjekt — sagrađen, sagrađena, sagrađeno, sagrađene.