Det serbiske verbaladverbium (glagolski prilog)
Serbisk har en grammatisk form, som dansk slet ikke kender i samme udgave: verbaladverbiet, på serbisk glagolski prilog. Det er en kort, ubøjelig verbalform, der pakker en hel bihandling sammen til ét ord. Hvor du på dansk ville sætte en bisætning med "mens" eller "efter at", kan serbisk nøjes med et enkelt verbaladverbium. Der findes to af dem, og forskellen mellem dem er tidsforholdet til hovedhandlingen. Den første er nutidsformen, glagolski prilog sadašnji, som ender på -ći. Den dannes kun af imperfektive (uafsluttede) verber, og opskriften er enkel: tag 3. person flertal i nutid og udskift -u med -ći. Så bliver rade → radeći, idu → idući, piju → pijući, drže → držeći og gledaju → gledajući. Denne form markerer en SAMTIDIG handling — noget, der foregår på samme tid som hovedsætningens verbum. Tænk på den som et dansk "mens ...": "Radeći, slušam muziku" svarer til "mens jeg arbejder, lytter jeg til musik". Og "Idući kući, sreo sam ga" betyder "mens jeg gik hjem, mødte jeg ham". Den anden er datidsformen, glagolski prilog prošli, som ender på -vši. Den dannes typisk af perfektive (afsluttede) verber ved at lægge -vši til infinitivstammen: završiti → završivši, uraditi → uradivši. Et par former er uregelmæssige, fx doći → došavši, og verbet biti har de særlige former budući og bivši. Denne form markerer en FORUDGÅENDE, afsluttet handling — den danske bro her er "efter at ... havde" eller "da ... havde". "Završivši posao, otišao je" betyder altså "efter at han havde afsluttet arbejdet, gik han". Det vigtigste at huske er, at begge former er UBØJELIGE. De ændrer sig ikke efter køn, tal eller person, sådan som almindelige serbiske verber gør. Det samme ord radeći bruges, uanset om subjektet er en mand, en kvinde, ental eller flertal — det er en stor lettelse, når man først har lært dannelsen. Vær opmærksom på registeret. Verbaladverbiet hører hjemme i skriftsprog og formel stil — i litteratur, aviser og pæn prosa. I daglig tale vælger serbere oftere en almindelig bisætning. Du skal kunne genkende formerne, når du læser, men i mundtlig serbisk virker en bisætning ofte mere naturlig. De typiske faldgruber for dansktalende er fire. For det første: brug ikke -ći om en afsluttet, forudgående handling — der skal -vši til. For det andet: dan ikke -ći af et perfektivt verbum; en form som *uradeći findes ikke (det hedder uradivši). For det tredje: pas på det "dinglende" adverbium — det underforståede subjekt for verbaladverbiet skal være DET SAMME som hovedsætningens subjekt. I "Idući kući, sreo sam ga" er det jeg, der både går og møder ham. For det fjerde: husk kommaet, der adskiller verbaladverbiet fra resten af sætningen.
Eksempler
- Idući kući, sreo sam ga. Walking home, I met him.
- Radeći, slušam muziku. While working, I listen to music.
- Završivši posao, otišao je. Having finished work, he left.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Dok sam išao kući, sreo sam ga — mens jeg gik hjem, mødte jeg ham. Den bisætning dok sam išao kan du presse sammen til ét eneste ord: idući. Idući kući, sreo sam ga. Det er verbaladverbiet — et redskab der gør din tale kort og elegant.
-
Der findes to verbaladverbier. Præsens, med endelsen -ći, beskriver en handling der sker samtidig med hovedhandlingen. Datid, med endelsen -vši, beskriver en handling der blev afsluttet før hovedhandlingen. Begge er uforanderlige — de skifter ikke form efter køn, tal eller person.
-
Forskellen ligger i tid. Præsens-adverbiet er to handlinger der løber i samme øjeblik — mens den ene varer, sker den anden. Datids-adverbiet er en rækkefølge: først afsluttes den ene handling, og først derefter kommer den anden. Derfor er spørgsmålet: samtidig, eller først det ene og så det andet?
-
Start med præsens-adverbiet. Du danner det af imperfektive verber, ud fra tredje person flertal i præsens, ved at føje -ći til stammen. rade plus -ći giver radeći. Radeći, slušam muziku. Jeg arbejder og lytter i samme øjeblik — radeći bærer den samtidighed i ét ord.
-
Her er den første sætning fra indledningen, nu hel. idu plus -ći giver idući — en handling der varer sideløbende med hovedhandlingen. Idući kući, sreo sam ga. Mens jeg gik, mødte jeg ham netop da. Ét ord, idući, har erstattet hele bisætningen dok sam išao.
-
Husk dannelsen af præsens-adverbiet sådan: du tager tredje person flertal, den der ender på -u, og erstatter bare det -u med endelsen -ći. piju giver pijući, drže giver držeći, gledaju giver gledajući.
-
Nu datids-adverbiet. Det danner du af perfektive verber, oftest ud fra hankønsstammen af det aktive participium, ved at føje -vši til. završio giver završivši. Završivši posao, otišao je. Først er arbejdet færdigt, og først derefter går han. završivši siger tydeligt: denne handling gik forud for hovedhandlingen.
-
Endnu et datids-adverbium, så du mærker rækkefølgen. Af uraditi får du uradivši — en handling der lukkede sig, før den næste begynder. Uradivši zadatak, legao je da spava. Opgaven er først fuldført, og først derefter følger søvnen. Datids-adverbiet bærer altid det færdig før hovedhandlingen.
-
Her er den vigtigste faldgrube. Præsens-adverbiet skal betegne en samtidig handling — aldrig en afsluttet, forudgående. Hvis handlingen er færdig før hovedhandlingen, må du ikke sige završavajući posao, otišao je, for det lyder som om han stadig arbejder og går på samme tid. Du skal bruge datids-adverbiet: završivši posao, otišao je.
-
Den anden faldgrube ligger i dannelsen. Præsens-adverbiet dannes kun af imperfektive verber. Af et perfektivt verbum som uraditi findes ingen præsensform uradeći — det er ikke et ord. Perfektive verber giver kun datids-adverbiet: uradivši.
-
Da de er uforanderlige, retter verbaladverbierne sig hverken efter subjektets køn eller tal. Den samme form gælder for alle. Smejući se, deca su trčala. Subjektet er flertal, intetkøn, men adverbiet forbliver smejući se — uden nogen som helst ændring. Det gør det let at bruge.
-
Lad os opsummere. Præsens-verbaladverbiet på -ći danner du af imperfektive verber, og med det siger du at to handlinger sker samtidig — radeći, idući. Datids-adverbiet på -vši danner du af perfektive verber, og med det siger du at den ene handling gik forud for den anden — završivši, uradivši. Begge er uforanderlige. Pres bisætningen sammen til ét ord, og dit sprog bliver mere elegant.