Engelsk datid: uregelmæssige verber, nægtelser og spørgsmål med 'did'
Mange af de mest almindelige engelske verber er uregelmæssige i datid, og du er nødt til at lære dem udenad: go bliver til went, have bliver til had, see bliver til saw, og make bliver til made. I en almindelig sætning bruger du den uregelmæssige form direkte, fx "I went to Rome." Til nægtelser og spørgsmål bruger du derimod altid 'did' (eller didn't) plus verbets grundform for ALLE verber: "Did you see the film?" og "She didn't have time." Det er her danskere ofte snubler, for vi har ikke et tilsvarende hjælpeverbum: husk, at 'did' allerede bærer datiden, så verbet efter skal stå i grundform — altså "Did you see?", aldrig "Did you saw?", og "She didn't have", ikke "She didn't had".
Eksempler
- I went to Rome. the speaker travelled to Rome
- Did you see the film? asking whether someone saw the film
- She didn't have time. she had no time
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Du vil stille et simpelt spørgsmål: så din ven filmen? Så du siger: Did you saw it? Det lyder rigtigt. Det er forkert. Og grunden løser halvdelen af dine datidsfejl på én gang.
-
To ting mødes i denne lektion. For det første: de mest almindelige engelske verber tilføjer ikke -ed i datid — de er uregelmæssige, og dem skal du kunne. For det andet: så snart du laver et spørgsmål eller en benægtelse, ændrer et lille ord, did, alt.
-
Lad os starte med de uregelmæssige verber. De regelmæssige tilføjer -ed: worked, played. Men en lille, meget hyppig gruppe har sin egen datidsform, som du simpelthen lærer udenad. Go bliver til went. See bliver til saw. Ingen regel bygger dem — du lærer dem.
-
Tag go. Datiden er went — et helt andet ord. Ikke goed, ikke wented. Bare went. I went to Rome.
-
See bliver til saw. Igen en ny form: ikke seed, og ikke seen her. I past simple er det saw. We saw a great film.
-
To mere, som du bruger hele tiden. Have bliver til had. Make bliver til made. Se, hvor tæt made ligger på make: lille ændring, men du skal stadig kunne den. She had time and made a plan.
-
Her er en kort liste over de vigtigste: de uregelmæssige verber, du møder hver dag. Lær dem først, for tilsammen dækker de en enorm del af hverdagens datid.
-
Nu den anden halvdel — og det er den, der får alle til at snuble. For at lave et spørgsmål eller en benægtelse i datid ændrer du slet ikke hovedverbet. Du henter did ind, og did bærer datiden for dig. Hovedverbet går tilbage til grundformen.
-
Se, hvad der sker med et spørgsmål. Udsagnet er You saw it. For at spørge rykker did frem, og saw bliver til see igen. Did you see it? Datiden bor nu i did, så see går tilbage til grundformen. Did you see the film?
-
Samme bevægelse i benægtelsen. She had time bliver til she didn't have time. Ikke didn't had: did har allerede gjort arbejdet, så have bliver stående i grundformen. Didn't have. She didn't have time.
-
Og det fungerer i øvrigt præcis ligesådan med de regelmæssige verber. We didn't play. Did they work? Heller ikke her ser du nogensinde -ed efter did. Ét eneste mønster gælder for regelmæssige og uregelmæssige verber — det er det smukke ved det. Did they work yesterday?
-
Tænk på det som to tilstande. I et udsagn viser verbet selv datiden: went, saw, had. I et spørgsmål eller en benægtelse viser did datiden, og verbet går tilbage til grundformen. Én af dem bærer tiden, aldrig begge.
-
Og dermed kommer den store fejl. Did you went? I didn't saw. Her beholdes datidsformen efter did, så datiden markeres to gange. Did bærer den allerede, så verbet skal tilbage til grundformen: Did you go? I didn't see.
-
Og opfind ikke regelmæssige former til uregelmæssige verber. Det er ikke goed eller maked: det er went og made. I et udsagn skal du bruge den ægte uregelmæssige datid; den sikre -ed-genvej virker kun for regelmæssige verber.
-
En praktisk bonus: også korte svar bruger did, så du gentager ikke verbet. Did you see it? Yes, I did. No, I didn't. Did klarer alt datidsarbejdet for dig — rent og hurtigt. Yes, I did. No, I didn't.
-
Lad os slå det fast. Almindelige verber er uregelmæssige — go, went; see, saw; have, had — og dem lærer du udenad. Men til hvert spørgsmål og hver benægtelse bruger du did plus grundverbet. Did bærer datiden, så verbet starter forfra. Har du fat i det, forsvinder Did you went for altid.
