Adverbier på serbisk — sådan danner du dem
Et serbisk måde-adverbium dannes ekstremt enkelt: du tager adjektivet og bruger dets neutrum ental, der ender på -o. Sådan bliver dobar til dobro (godt), brz til brzo (hurtigt), lep til lepo (smukt) og tih til tiho (stille). Du behøver altså ikke et særligt suffiks — det føles bekendt for en dansker, for vi har også flade adverbier som godt og dårligt, der ligner adjektivet. Det vigtigste at huske: det serbiske adverbium er uforanderligt. Det bøjes aldrig i køn, tal eller kasus, selv om adjektivet, det stammer fra, gør det. Adjektivet beskriver et navneord og retter sig efter det: dobar pas (en god hund), dobra žena (en god kvinde). Adverbiet beskriver verbet og fryser: Govorim dobro betyder "Jeg taler godt". Den klassiske fejl er at lade adverbiet bøje med. Man siger ikke Govorim dobra — det er forkert; det hedder altid Govorim dobro. Selv med et hunkøns- eller flertalssubjekt står adverbiet uændret: One peva dobro ("De synger godt"). Flere eksempler: Dođi brzo! (Kom hurtigt!), Lepo pevaš (Du synger smukt), Govori tiho (Tal stille). En lille fast gruppe tids- og stedsadverbier lærer du bare som faste ord. Tid: sada (nu), uvek (altid), danas (i dag) — fx Uvek kasnim ("Jeg kommer altid for sent"). Sted: ovde (her), tamo (der), gore (oppe) — fx Čekam ovde ("Jeg venter her").
Eksempler
- Govorim dobro. I speak well.
- Dođi brzo! Come quickly!
- Uvek kasnim. I'm always late.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Vil du sige, at du taler godt serbisk? Én forkert endelse, og det lyder ikke serbisk længere. Jeg viser dig tricket.
-
Et adverbium fortæller hvordan, hvornår eller hvor noget sker. I dag ser vi på mådesadverbier — altså hvordan — for de er nemmest at danne, når du kender tricket.
-
Her er grundreglen. For at danne et mådesadverbium tager du adjektivet og bruger intetkønsformen i ental. Den form, der ender på -o, bliver dit adverbium, og den ændrer sig aldrig mere.
-
Sammenlign de to sider. Et adjektiv ændrer sig for at passe til substantivet i køn og tal. Et adverbium er fast: én form til enhver situation.
-
Tag adjektivet dobar, som betyder god. Intetkønsformen er dobro, og det er også adverbiet, godt. Govorim dobro.
-
Samme opskrift med brz, som betyder hurtig. Intetkønsformen brzo er adverbiet, hurtigt. Dođi brzo!
-
Og en gang til med lep, som betyder fin eller smuk. Intetkønsformen lepo giver dig adverbiet, flot. Lepo pevaš.
-
Mønstret holder overalt. Fra tih, stille, får du tiho, lavt. Læg mærke til, at verbet beholder sin egen endelse; kun adverbiet står fast. Govori tiho.
-
Ikke alle adverbier kommer fra et adjektiv. En lille gruppe almindelige tids- og stedsadverbier lærer du simpelthen som ord. Tid siger hvornår, sted siger hvor.
-
Her er et af de tidsadverbier i brug. Uvek betyder altid, og står fint foran verbet. Uvek kasnim.
-
Og et stedsadverbium. Ovde betyder her, og fastlægger, hvor handlingen sker. Čekam ovde.
-
Og nu den store fælde. Da adverbiet kommer fra et adjektiv, er det fristende at bøje det, som et adjektiv. Lad være. Adverbiet beskriver verbet, ikke et substantiv, så det får aldrig en hunkønsendelse eller flertalsendelse.
-
Se, hvordan den faste form holder. Subjektet er hunkøn og flertal, verbet ændrer sig, men adverbiet dobro er nøjagtig det samme. One peva dobro.
-
Husk det sådan. Dan mådesadverbiet fra intetkønsadjektivet, der ender på -o, hold den form fast uanset subjekt, og lær de almindelige tids- og stedsadverbier som ord.