Serbisk „da” + nutid som erstatning for infinitiven
På dansk sætter vi uden videre en infinitiv efter „ville”, „skulle” eller „kunne”: „jeg vil gå”, „jeg skal arbejde”. Serbisk gør det anderledes i daglig tale: det erstatter som regel infinitiven med „da” + nutid. (Bemærk, at det serbiske „da” ikke er det danske bindeord „da”, men en partikel — det svarer nærmest til „at”.) I stedet for det lidt boglige „Hoću ići” siger en serber derfor helt naturligt „Hoću da idem” (jeg vil gå), og i stedet for „Moram raditi” siger han „Moram da radim” (jeg skal arbejde). Verbet efter „da” er en rigtig, bøjet nutidsform, der retter sig efter sit subjekt i person og tal. Den vigtigste regel handler om subjektet. Når hovedverbets subjekt og nutidsverbets subjekt er det samme, er infinitiven stadig mulig, men „Hoću da idem” lyder langt mere levende. Når subjekterne er forskellige, er infinitiven umulig — så skal der „da” + nutid til. Derfor betyder „Hoću da ideš” „jeg vil have, at du går”: nutiden retter sig efter anden person. Netop dét udtrykker dansk med en „at”-sætning, og på serbisk varetager „da” + nutid den rolle. Man kan ikke sige „Hoću ići ti”; den eneste rigtige form er „Hoću da ideš”. Konstruktionen optræder efter de verber, du bruger hele tiden: hteti (ville), morati (skulle/være nødt til), moći (kunne), trebati (burde), željeti (ønske). Se, hvordan nutiden ændrer sig efter person: da idem, da ideš, da ide, da idemo, da idete, da idu. Den bærer også råd og blød pligt godt — „Treba da učiš” (du bør læse) — samt tilladelse — „Možeš da dođeš sutra” (du kan komme i morgen). Husk: i stedet for infinitiv „da” + nutid; lad nutiden rette sig efter subjektet; og når subjekterne er forskellige, er „da” + nutid obligatorisk.
Eksempler
- Hoću da idem. I want to go.
- Hoću da ideš. I want you to go.
- Treba da učiš. You should study.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Hoću ići er korrekt, men lyder som taget ud af en gammel bog. I talesprog siger vi noget helt andet.
-
På serbisk erstatter man meget ofte infinitiven med konstruktionen da plus præsens. I dagligsproget er den det naturlige valg efter verber som hteti, morati og moći.
-
Sådan ser det ud. Infinitiven ići laver vi om til da idem. Hovedverbet er det samme, det andet verbum står i præsens og retter sig efter subjektet i person og tal.
-
Vi begynder med det enkleste. Efter verbet hteti siger vi naturligt: Hoću da idem.
-
På samme måde efter morati. Det andet verbum står i præsens og retter sig efter subjektet: Moram da radim.
-
Da præsens retter sig efter subjektet, ændrer formen efter da sig alt efter person. For verbet ići ser det sådan ud: da idem, da ideš, da ide, da idemo, da idete, da idu.
-
Og nu det vigtigste. Hovedverbets subjekt og præsens-subjektet behøver ikke at være det samme. Når de er ens, siger du hoću da idem — ja hoću, ja idem. Men vil du have, at en anden gør noget, retter præsens sig efter den anden person.
-
Sådan lyder det, når en anden skal gøre noget. Ja hoću, men ideš ti: Hoću da ideš.
-
Og netop her gælder hovedreglen. Når subjekterne er forskellige, virker infinitiven ikke — du skal bruge da plus præsens. Du kan ikke sige hoću ići ti; det eneste rigtige er hoću da ideš.
-
Konstruktionen bærer også et råd eller en mild pligt. Efter verbet trebati siger vi: Treba da učiš.
-
Også efter moći for tilladelse eller mulighed kommer da plus præsens: Možeš da dođeš sutra.
-
Vær opmærksom på én ting til. Når subjekterne er ens, er infinitiven ganske vist korrekt, men lyder formel og boglig. I samtale er da plus præsens mere naturligt — vælg derfor hoću da idem i stedet for hoću ići.
-
Husk: brug da plus præsens i stedet for infinitiven, lad præsens stemme overens med subjektet, og når subjekterne er forskellige, er da plus præsens obligatorisk.