Serbiske præpositioner og de kasus, de styrer
På dansk står en præposition bare foran substantivet og rører det ikke: "hos lægen", "fra byen", "med en ven". På serbisk er det anderledes. Hver præposition styrer en kasus, og det betyder, at den tvinger en bestemt endelse ned over det følgende substantiv. Du kan ikke lade ordet stå i opslagsformen. Lær derfor altid præpositionen sammen med dens kasus, som ét uadskilleligt par. Her er oversigten. Genitiv følger efter od, do, iz, kod, bez (og også ispred, iza, oko, blizu, pored, posle): "kod doktora" (hos lægen), "Idem kod doktora." (Jeg går til lægen.), "Vraćam se iz grada." (Jeg kommer tilbage fra byen.), "Pijem kafu bez šećera." (Jeg drikker kaffe uden sukker.). Dativ følger efter prema og ka, når det handler om retning: "Idemo prema školi." (Vi går mod skolen.). Instrumentalis følger efter s/sa, pred, nad: "Šetam sa prijateljem." (Jeg går en tur med en ven.), "Auto je pred kućom." (Bilen står foran huset.). Og så kommer den fælde, der overrasker alle: u og na. Det samme ord får akkusativ ved bevægelse, men lokativ ved fast sted. Bevægelse: "Ulazim u kuću." (Jeg går ind i huset.). Sted: "Sada sam u kući." (Nu er jeg i huset.). Én præposition, to endelser, afgjort alene af om der er bevægelse. Den klassiske begynderfejl er at lade ordet stå bart: "kod doktor" er forkert, det skal være "kod doktora". Behandl ikke serbiske præpositioner som kasusneutrale, sådan som de er på dansk. Lær præposition og kasus som et sæt, så falder endelserne snart på plads af sig selv.
Eksempler
- kod doktora at the doctor's
- u kući in the house
- sa prijateljem with a friend
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Du siger en præposition og holder så pause. Hvilken endelse skal navneordet have? kod doktor, kod doktoru, kod doktora? Hemmeligheden er, at hver præposition altid kræver en og samme kasus.
-
Hovedreglen er enkel. En præposition står ikke alene. Efter den kommer der altid et navneord i en bestemt kasus, og det er præpositionen selv, der vælger kasus. Din opgave er at lære dem sammen.
-
Her er kortet. Præpositionerne od, do, iz, kod og bez kræver genitiv. Præpositionerne prema og ka kræver dativ. Præpositionerne s, sa, pred og nad kræver instrumentalis. Og u, na og o skifter kasus efter betydning — det gemmer vi til sidst.
-
Lad os begynde med genitiv. Præpositionen kod betyder at være hos nogen, og den kræver altid genitiv. Navneordet doktor bliver til doktora. Idem kod doktora.
-
Samme kasus kræver også od, do og iz. Præpositionen iz betyder bevægelse indefra, så navneordet grad kommer igen i genitiv og bliver til grada. Vraćam se iz grada.
-
Præpositionen bez betyder fravær af noget og kræver også genitiv. Ordet šećer bliver til šećera. Pijem kafu bez šećera.
-
Nu dativ. Præpositionerne prema og ka viser retning mod noget og kræver dativ. Navneordet škola bliver til školi. Idemo prema školi.
-
Nu instrumentalis. Præpositionen sa betyder sammen med nogen eller noget og kræver instrumentalis. Ordet prijatelj bliver til prijateljem. Šetam sa prijateljem.
-
Instrumentalis kræver også præpositionerne pred og nad, som beskriver en placering foran eller over noget. Navneordet kuća bliver til kućom. Auto je pred kućom.
-
Og nu det vigtigste. Præpositionerne u og na er ikke bundet til kun én kasus. Når de beskriver bevægelse, går de med akkusativ. Når de beskriver det sted, hvor noget befinder sig, går de med lokativ. Samme ord, to kasus.
-
Se på bevægelse. Du går et sted hen, du går ind i noget — det er akkusativ. Navneordet kuća bliver til kuću. Ulazim u kuću.
-
Og nu sted. Du befinder dig indenfor, intet bevæger sig — det er lokativ. Det samme navneord kuća bliver nu til kući. Sada sam u kući.
-
Her er fælden. Du lærer en præposition, men glemmer dens kasus og gætter så på endelsen. Efter præpositionen kod hedder det ikke kod doktor, men kod doktora, i genitiv. Lær præposition og kasus som ét par.
-
Husk det sådan her. Hver præposition bærer sin egen kasus. Og ved u og na så spørg dig selv: er det bevægelse eller sted.