Det serbiske se: upersonlige og gensidige konstruktioner
Du kender måske allerede det serbiske se fra refleksive verber, men ordet har to andre vigtige opgaver, som det er værd at have styr på på B1-niveau. Begge dele dækker noget, du på dansk løser med helt andre midler, så lad os tage det skridt for skridt. Den første opgave er den upersonlige. Her fortæller sætningen, hvad der bliver gjort, uden at pege på et bestemt subjekt. Verbet står som regel i 3. person ental. Tænk på "Ovde se ne puši." – altså at der ikke ryges her. På dansk ville du sige "man ryger ikke her" eller bruge den upersonlige s-passiv "her ryges der ikke", og det er præcis den fornemmelse, det serbiske se giver. På samme måde svarer "Kako se to kaže?" til "hvordan siger man det?", og du kan udvide det til "Kako se to kaže na srpskom?". Et skilt eller en oplysning som "Ovde se govori srpski." betyder "her tales der serbisk". Pointen er, at ingen bestemt person nævnes – det er almengyldigt. Den anden opgave er den gensidige. Her er der to eller flere, der gør noget ved hinanden, og verbet står i flertal. Det er her, dansk har et lille smut: vores ses i "vi ses i morgen" har faktisk samme refleksive s-form, så "Vidimo se sutra." er let at huske. "Volimo se." betyder "vi elsker hinanden", "Poznaju se godinama." betyder "de har kendt hinanden i årevis", og "čujemo se" er det daglige "vi holder kontakten". Hvor dansk ofte tilføjer hinanden, klarer serbisk det med se alene – men se er til gengæld obligatorisk; dropper du det, forsvinder betydningen. Læg mærke til ordstillingen: se er et klitisk småord, der søger anden position i sætningen. Tre fælder er værd at undgå. For det første: tilføj ikke et konkret subjekt til en upersonlig sætning – "Kako ti to kažeš?" betyder "hvordan siger du det?" og er ikke længere upersonligt. For det andet: glem ikke se i gensidige sætninger – "Vidimo sutra" mister betydningen hinanden. For det tredje: pas på placeringen af se, så det lander rigtigt i sætningen.
Eksempler
- Kako se to kaže? How do you say that?
- Ovde se ne puši. No smoking here.
- Vidimo se sutra. See you tomorrow.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Ovde se ne puši. Vidimo se sutra. To helt almindelige sætninger — men det samme lille se laver to vidt forskellige opgaver i dem. I den ene er der ingen, i den anden vender to sig mod hinanden. Lad os få det helt på plads.
-
Partiklen se ved et udsagnsord kan en hel del, men i dag ser vi på to centrale opgaver. Den første er upersonlig: du siger hvad der bliver gjort, men slet ikke hvem. Den anden er gensidig: to eller flere gør det samme mod hinanden. De samme tre bogstaver, to verdener.
-
Lad os starte med det upersonlige se. Her er der intet grundled, ingen bestemt person der udfører handlingen. Du taler om en almen regel, en skik eller om hvad der er tilladt. Udsagnsordet står oftest i tredje person ental, og se giver det den upersonlige, almene betydning — som om det gælder for alle.
-
Se på det klassiske skilt, du ser på bygninger og caféer: Ovde se ne puši. Hvem ryger ikke? Ingen bestemt — det er en regel for alle. Der er intet grundled, udsagnsordet står i tredje person, og se bærer den almene, upersonlige besked. Sådan skriver man et forbud uden at pege på nogen.
-
På samme måde spørger man, hvordan noget udtales eller hedder. Det er en sætning, du får brug for hver dag, mens du lærer sproget: Kako se to kaže na srpskom? Igen er der intet grundled — du spørger ikke, hvordan du siger det, men hvordan man overhovedet siger det. Det upersonlige se gør spørgsmålet alment, som om du spørger hele sproget.
-
Det upersonlige se beskriver også en skik eller det, der er sædvanligt her. På et skilt i en butik eller på en lægedør læser du: Ovde se govori srpski. Der siges ikke hvem der taler — beskeden er, at serbisk er husets sprog. Govori se, radi se, jede se: det er mønstret for alt, der gælder alment.
-
Lad os nu gå over til den anden opgave — det gensidige se. Her er der så afgjort et grundled: to eller flere. Men de gør ikke handlingen mod en tredje, men mod hinanden, gensidigt. Grundleddet står i flertal, og se betyder hinanden.
-
Det høres varmest i ét udsagnsord. Når to nærer kærlighed til hinanden, siger de ganske enkelt: Volimo se. Vi elsker — hvem? Hinanden. Se sletter ikke grundleddet her, tværtimod: det viser, at kærligheden går begge veje, gensidigt.
-
Den mest almindelige afskedshilsen er også et gensidigt se. Når du skilles fra nogen, siger du ikke farvel, men: Vidimo se sutra. Vidimo se — vi ses i morgen, vi vil se hinanden. Der er et grundled, vi, og handlingen er gensidig. Derfor lyder det også varmere end et almindeligt farvel.
-
Her er flere gensidige udsagnsord, du hele tiden vil bruge — de følger alle samme mønster: grundled i flertal plus se. Poznaju se godinama i često se čuju. Poznaju se — de kender hinanden. Čuju se — de er i kontakt med hinanden. Vole se, grle se, mire se: når to gør det samme mod hinanden, kommer der et se.
-
Og nu hovedfælden, grunden til at du er her. Den store fristelse er at oversætte den upersonlige sætning med et konkret grundled — med du eller de. Men Kako se to kaže er ikke Kako ti to kažeš. Så snart du sætter en person ind, mister du den upersonlige, almene betydning.
-
Og omvendt: ved det gensidige se må du ikke glemme selve se og gøre det til en handling mod en tredje. Vidimo se betyder hinanden; uden se beder vidimo om et genstandsled — hvem ser vi? Lad se bære gensidigheden.
-
Lad os opsummere. Upersonligt se: du siger hvad der gøres, men ikke hvem — Ovde se ne puši, Kako se to kaže. Gensidigt se: to gør det mod hinanden — volimo se, vidimo se. Spørg dig selv: er der ingen, eller gør vi to det mod hinanden? Svaret fortæller dig, hvilket se det er.