Serbisk flertal: sådan danner du nominativ
På serbisk afhænger flertalsendelsen i nominativ af navneordets køn. Det er den største forskel fra dansk. Hos os vælger vi mellem endelser som -er, -e og det nøgne flertal (huse, biler, år), og der hører en artikel til, en eller et. Serbisk har slet ingen artikler og ser i stedet på kønnet. Hovedreglen er enkel. Hankønsord får -i: student bliver studenti. Hunkønsord på -a får -e: žena bliver žene, knjiga bliver knjige. Intetkønsord på -o eller -e får -a: selo bliver sela, jezero bliver jezera. Tre køn, tre endelser, og ingen artikel at holde styr på. Vær dog opmærksom på et par ting. Korte hankønsord på én stavelse skyder ofte -ov- ind (eller -ev- efter en blød konsonant) før -i. Derfor bliver grad ikke til "gradi", men til gradovi, most bliver mostovi, sin bliver sinovi og kraj bliver krajevi. Netop "gradi" er en klassisk begynderfejl. Et andet punkt er sibilarisering: et k, g eller h sidst i stammen ændres før -i. Derfor bliver vojnik ikke til "vojniki", men til vojnici. Lyden blødgøres, og det ses også i skriften. Den vigtigste advarsel til en dansktalende er, at serbisk aldrig danner flertal med -s. Uanset hvor naturligt det føles fra engelsk og låneord, findes der ikke noget -s her. Du vælger altid mellem -i, -e og -a alt efter kønnet. Når det valg sidder fast, har du styr på flertal i nominativ.
Eksempler
- gradovi cities
- žene women
- sela villages
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Én grad. Og hvordan siger man flere? Du sætter ikke bare et -s på til sidst. Det serbiske flertal har sine egne regler, og de afhænger af køn.
-
Det her er subjektsformen — svaret på spørgsmålet hvem eller hvad?. Og endelsen afhænger af substantivets køn.
-
Tre køn, tre endelser. Hankøn får -i, hunkønsord på -a får -e, og intetkøn får -a. Husk: i, e, a.
-
Vi begynder med hunkøn. Žena ender på -a; i flertal bliver det -a til -e — žene. žena → žene
-
Det samme med knjiga: det ender på -a, så flertallet er knjige. knjiga → knjige
-
Nu intetkøn. Selo ender på -o; i flertal bliver det -o til -a — sela. selo → sela
-
Sådan giver jezero også jezera: igen bliver -o til -a. jezero → jezera
-
Nu hankøn. Længere substantiver er nemme: student får -i — studenti, og profesor bliver profesori. student → studenti
-
Men pas på de korte hankønsord — det er der, det oftest går galt. Grad er ikke gradi. Man indskyder -ov-, og så får man gradovi. Mange enstavelsesord fungerer sådan.
-
Sådan giver most mostovi og sin sinovi. Efter en blød konsonant kommer -ev-: kraj bliver krajevi. most → mostovi · kraj → krajevi
-
En sidste detalje: når stammen ender på k, g eller h, ændrer den lyd sig foran -i. Vojnik bliver vojnici. vojnik → vojnici
-
Den største fælde: man sætter ikke et -s på til sidst. Gradovis eller ženas findes ikke. Serbisk vælger endelse efter køn — i, e eller a.
-
Se på alle tre køn sammen: hankøn på -i, hunkøn på -e, intetkøn på -a. Genkend først kønnet, så kender du endelsen.
-
Opsummeret: hankøn -i, hunkøn -e, intetkøn -a. Korte hankønsord indskyder -ov- eller -ev-. Og aldrig et -s til sidst.