Possessive pronouns: moj, tvoj, njegov…
Possessives are moj (my), tvoj (your), njegov (his), njen (her), naš (our), vaš (your pl./polite), njihov (their). They agree with the thing owned, not the owner: moj brat, moja sestra, moje dete.
Eksempler
- moj brat my brother
- moja sestra my sister
- njen muž her husband
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
En mand siger om sin søster “moja sestra”, ikke “moj”. Hvorfor hunkønsformen? Fordi ejestedordet på serbisk ikke retter sig efter ejeren, men efter det, der ejes.
-
Ejestedord siger, hvis noget er. Her er alle syv: moj, tvoj, njegov, njen, naš, vaš og njihov.
-
Moj er min, tvoj din, njegov hans, njen hendes, naš vores, vaš jeres, njihov deres. Vaš er også den høflige form for én person, du er Des med.
-
Nu det vigtigste. På serbisk retter ejestedordet sig i køn efter substantivet, det beskriver. Ikke efter ejeren, men efter det, der ejes.
-
Formen følger substantivets køn. Hankøn er uændret — moj. Hunkøn får -a — moja. Intetkøn får -e — moje.
-
Vi begynder. Brat, bror, er hankøn, så moj står i grundform: moj brat
-
Sestra, søster, er hunkøn, så moj bliver moja — selv om jeg er en mand. Det er kønnet på substantivet, der tæller. moja sestra
-
Og dete, barn, er intetkøn, så moj bliver moje, med endelsen -e: moje dete
-
Samme princip med tvoj. Foran hunkønsordet knjiga, bog, bliver det tvoja. Endelsen følger altid substantivets køn. tvoja knjiga
-
Nu njegov og njen. Njegov betyder hans — ejeren er en mand. Sin, søn, er hankøn, så det bliver njegov: njegov sin
-
Njen betyder hendes — ejeren er en kvinde. Men muž, ægtemand, er hankøn, så formen er njen: den følger muž, ikke hende. Substantivet ændrer endelsen, ikke ejeren. njen muž
-
Og ejere i flertal. Med substantivet grad, by, som er hankøn, siger du: naš grad
-
Her er den hyppigste fejl. En mand tænker “jeg er en mand” og siger “moj sestra”. Men sestra er hunkøn: det skal være moja sestra. Substantivets køn afgør det, ikke dig.
-
Lad os opsummere. Syv stedord: moj, tvoj, njegov, njen, naš, vaš, njihov. De retter sig alle efter substantivet — -a hunkøn, -e intetkøn. Substantivet ændrer formen, ikke ejeren.