Serbiske personlige pronomener (ja, ti, on, ona …)
De serbiske subjektpronomener – altså ordene for "jeg", "du", "han" og så videre i nominativ – er et af de første ting, du møder, når du går i gang med serbisk. I ental er de: ja (jeg), ti (du, uformelt), on (han), ona (hun) og ono (det). I flertal: mi (vi), vi (I, eller det høflige "De"), oni (de, om en gruppe med mænd eller en blandet gruppe), one (de, om en gruppe der kun består af kvinder) og ona (de, om grammatisk intetkøn). Det er en kompakt liste, men hvert ord skjuler et par finesser, som er værd at få på plads fra starten. Det vigtigste at forstå er, at serbisk er et såkaldt pro-drop-sprog: pronomenet droppes som regel, fordi verbets endelse allerede fortæller, hvem der handler. Hvor vi på dansk altid skal sige subjektet – "du arbejder", "vi går" – kan en serber nøjes med selve verbet. Radiš mnogo. betyder "Du arbejder meget", og der står slet ikke noget ti, fordi endelsen -š i sig selv betyder "du". På samme måde betyder Idemo kući. "Vi går hjem", uden noget mi, fordi -mo allerede markerer "vi". For en dansktalende er det her den helt store omstilling: at lade være med at sætte et pronomen ind hver gang. Så hvornår beholder man pronomenet? Når det bærer en logisk betoning – altså ved fremhævelse, modsætning eller præsentation. Når du præsenterer dig selv, siger du Ja sam Ana. ("Jeg er Ana") med ja, fordi du peger på dig selv. Og når du stiller to personer op over for hinanden, beholder du begge pronomener: Ja radim, a ti se odmaraš. betyder "Jeg arbejder, men du hviler dig" – her er ja og ti netop med, fordi pointen er kontrasten mellem de to. Tommelfingerreglen: er pronomenet med, er der som regel en grund til det. Forskellen mellem ti og vi svarer omtrent til det gamle danske "du" over for "De", bare stadig levende i daglig tale. Ti bruger du til venner, familie, børn og jævnaldrende – det er det intime, uformelle. Vi bruger du til fremmede, ældre og din chef; det er den høflige, respektfulde form (og samtidig flertals-"I"). Den høflige sætning Vi ste ljubazni. betyder "De er venlige". At sige ti til en, du lige har mødt, kan virke for fortroligt eller ligefrem uhøfligt, så start hellere med vi. Et kulturelt vink: serbere foreslår tit selv at skifte til ti senere med spørgsmålet "Možemo li na 'ti'?" ("Kan vi sige du til hinanden?"). Det serbiske "de" har køn, hvilket dansk ikke har. Oni bruges om en gruppe mænd eller en blandet gruppe, one bruges når gruppen kun består af kvinder, og ona bruges om intetkøn. One su ovde. betyder altså "De (kvinderne) er her". Læg samtidig mærke til, at ona kan være både "hun" (ental) og "de" (intetkøn, flertal) – det er verbets tal, der afgør hvilket, så endelsen er din ledetråd. Når vi er ved verberne: et lille bøjningsmønster gør hele pro-drop-systemet konkret. Verbet raditi ("at arbejde") bøjes radim, radiš, radi, radimo, radite, rade – seks forskellige endelser til seks personer. Det er præcis derfor, serbisk kan undvære pronomenet: endelsen siger allerede, hvem der er tale om. De typiske faldgruber for dansktalende er fire: at proppe pronomener ind overalt, sådan som vi gør på dansk; at sige ti til en fremmed eller en ældre; at bruge oni om en ren kvindegruppe i stedet for one; og at forveksle ona som "hun" med ona som "de" (intetkøn). Får du styr på de fire, er du allerede godt med.
Eksempler
- Ja sam Ana. I am Ana.
- Radiš mnogo. You work a lot.
- Vi ste ljubazni. You are kind.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Én vane afslører dig straks som begynder i serbisk: at sige jeg foran hvert verbum. Den naturlige sætning udelader som regel pronomenet helt.
-
Lad os først lære subjektspronominerne at kende: ordene for hvem der gør handlingen. Der er seks personer, og hvert verbum hviler på dem.
-
I ental: ja er jeg, ti er du, og han-hun-den-feltet deles efter køn: on for han, ona for hun, ono for det. ja, ti, on, ona, ono
-
I flertal: mi er vi, vi er I, og de deles også efter køn: oni for en mandlig eller blandet gruppe, one for en helt kvindelig, ona for neutrale ting. mi, vi, oni, one, ona
-
Nu kernen. Verbets endelse viser allerede, hvem subjektet er, så pronomenet er valgfrit. For det meste dropper serbisk det bare helt.
-
Se her. For at sige du arbejder meget har du ikke brug for ti. Endelsen -š betyder allerede du. Radiš mnogo.
-
Samme med vi. Vi går hjem har ikke brug for mi: endelsen -mo bærer det. Idemo kući.
-
Hvornår bruger man så pronomenet? Til eftertryk eller kontrast. Jeg er Ana beholder ja, fordi du præsenterer dig selv og lægger vægt på, hvem du er. Ja sam Ana.
-
Og for at stille to personer over for hinanden beholder du begge pronominer. Jeg arbejder, men du hviler: her peger ja og ti tydeligt på, hvem der gør hvad. Ja radim, a ti se odmaraš.
-
Nu fælden, der fanger enhver elev. Der er to måder at sige du på. Brug ti med venner, familie og børn. Med en fremmed eller en, du respekterer, brug det høflige vi.
-
At fejle her svier. At sige ti til en fremmed lyder for fortroligt, næsten uhøfligt. Det sikre, respektfulde valg med ukendte er vi. Vi ste ljubazni.
-
En ting mere, mange overser: de har køn. En helt kvindelig gruppe er one, ikke oni. At ramme det rigtigt lyder virkelig naturligt. One su ovde.
-
Så husk tre ting. Drop pronomenet som standard. Behold det kun til eftertryk eller kontrast. Og vælg ti eller vi efter, hvor godt du kender personen.